Service og overvågning

 
Firmaet tilbyder serviceeftersyn af alle typer køle- og fryseanlæg. Firmaet har flere typer serviceaftaler at tilbyde, f.eks. fastprisaftaler, hvor kunden betaler en fast årlig pris for service- og vedligehold af køleanlæg omfattende fuld service eller blot lovpligtige eftersyn, som myndighederne foreskriver.
 
Vi har i samarbejde med flere af vores kunder indsat oftere service af kundernes anlæg for at reducere udslip og skader samt optimere den daglige drift af anlæggene med deraf besparelse på energiforbruget.
 
Overvågning af køleanlæg kan tilbydes etableret hos kunderne via vores egen overvågningscentral med Danfoss ADAP-Kool.
 
Vi har på kontoret og hos døgnvagt opstillet overvågningscomputer, så vi døgnet rundt kan følge udviklingen af temperaturerne i butikkernes anlæg. På baggrund af fejlmeddelelser på anlægget vurderes det, om montøren skal sendes omgående eller fejlen skal rettes "snarest muligt".
Problemerne i køle-/frostanlægget kan oftest afhjælpes via vor online opkoblede service PC'er. Vore montører kan via pc og modem kobles op til det kølemøbel som giver problemer og derved søge at afhjælpe problemerne, hviket er langt hurtigere og billigere for vore kunder end ved et servicebesøg af vor kølemontør.
Ud af de opsamlede data udarbejdes der en lang række rapporter og statistikker. Disse kan anvendes til dokumentation overfor bl.a. myndighederne og kunder som har en vis interesse i at kende kvaliteten af varen.